Nedenfor er reglerne for vildtspor gengivet fra de officielle regler.
Nederst på siden findes en grå boks med teksten Translate. Her kan man vælge forskellige sprog, hvorefter Google Translate oversætter hele siden.
Der er specialudtryk, som Google Translate ikke forstår, og oversættelsen bliver derfor ikke nøjagtig – den kan endda være underholdende. Oversættelsen skal derfor udelukkende betragtes som en hjælp til nordiske deltagere, der ønsker at forstå de danske regler.
Vildtsporprøver skal arrangeres i skovterræn, plantager, eng eller markarealer (marken skal fremstå med tydelig beplantning, f.eks. stub eller lign.) med normal vildtbestand, dog kan eng eller markarealer maksimalt indgå med op til ca. en 1/3 af sporlængden. Forholdene, som er nævnt under “Anvisninger for vildtsporlægning”, skal efterkommes. Det accepteres, at hunden går gennem tæt vegetation over kortere strækninger, dog skal det være muligt for dommer at kunne se hunden arbejde.
Prøverne er inddelt i tre kategorier: 600 meter/3 timer, 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer.
600 meter/3 timer: Alle hunde, der opfylder de almindelige adgangskrav, kan deltage, dog ikke hunde, der tidligere har opnået 1. præmie ved en vildtsporprøve afholdt af DGK eller anden sidestillet prøve afholdt i et af de øvrige nordiske lande.
600 meter/20 timer: Hunden skal have opnået 1. præmie på 600 meter/3 timer ved vildtsporprøve afholdt af DGK eller anden sidestillet prøve afholdt i et af de øvrige nordiske lande. Hunde, der har opnået 1. præmie i 600 meter/20 timer ved vildtsporprøve afholdt af DGK eller anden sidestillet prøve afholdt i et af de øvrige nordiske lande, kan ikke starte yderligere i kategorien.
1000 meter/40 timer: Hunden skal have opnået 1. præmie på 600 meter/20 timer ved vildtsporprøve afholdt af DGK eller anden sidestillet prøve afholdt i et af de øvrige nordiske lande. En hund, der 2 gange har opnået 1. præmie i denne prøveform, skal for fortsat deltagelse mindst have opnået “Very good” på FCI- anerkendt udstilling, efter hunden er fyldt 15 måneder.
En hund, der i en af de tre ovennævnte kategorier ved en vildsporprøve afholdt af DGK, tre gange i træk opnår præmiegraden 0 (nul), udelukkes fra deltagelse i den pågældende prøveform i 12 måneder fra den dato, det tredje 0 (nul) i træk er opnået, medmindre lodtrækningsproceduren tillader deltagelse (se under punktet “Prøveafvikling”). Dato for ikrafttræden af karantæneperiode er gældende, uanset om der opnås 0 (nul) inden for de 12 måneder.
Når en hund har udstået sin karantæne på 12 måneder, har den igen mulighed for at deltage. Opnår hunden igen tre gange i træk præmieringsgraden 0 (nul) (også de i karantæneperioden evt. opnåede), i kategorien 600 meter/3 timer, således at den seks gange i træk opnår præmiegraden 0 (nul), udelukkes den fra al videre deltagelse.
Ved prøver med 600 meter/3 timers spor, skal der til enhver tid tilbydes 600 meter/3 timers spor udlagt med dråbe.
Tilmelding til prøveformen, klov eller dråbe, er bindende. I tilfælde af, at en prøveform ikke kan gennemføreres, er tilmeldingen ikke gældende for den aktuelle prøve. Hvis der er en ledig plads på den modsatte prøveform, er det muligt at ansøge prøvelederen om at deltage.
Der foretages lodtrækning ved for mange tilmeldte hunde. Prøvelederen forestår lodtrækning om retten til at starte blandt de hunde, for hvilke anmeldelsesblanket og prøvegebyr er rettidigt modtaget.
Hunde tilmeldt på dråbe og klov udlagt spor deltager i lodtrækning på lige vilkår.
I tilfælde af lodtrækning tages i nævnte rækkefølge kryptorchister, hunde der tidligere har opnået 3 gange 1. præmie 1000 meter/40 timer uden endnu at have opnået den i forhold til brugschampionat fornødne udstillingsmerit (“excellent”), danske vildtsporchampions, og hunde der er faldet for 0-(nul) reglen ud af puljen med deltagende hunde, før der trækkes lod.
Inden en prøves start kan prøvelederen forestå lodtrækning om startrækkefølge eller gruppeinddeling blandt de tilmeldte hunde, med tilbørligt hensyn til eventuelle dobbeltføringer. Sammen med kvitteringen modtager ejeren skriftlig meddelelse om mødested og mødetid.
Der skal altid forefindes mindst ét 600 meter/3 timers reservespor udlagt med dråbe.
Hvis der på en vildtsporprøve bliver brug for mere end ét reservespor, og dette ikke forefindes, betales prøvegebyret tilbage for hunde, som ikke har haft mulighed for at blive omprøvet.
Der bør så vidt muligt på 600 meter/3 timer vildtspor altid forefindes en reservehund, som indkaldes i det tilfælde, hvor en hund får forfald, eller hvis reservesporet ikke tidligere på dagen er benyttet.
Prøven skal tilrettelægges således, uanset sportype, som kan komme i vilkårlig rækkefølge, at der bliver mindst muligt transport mellem sporene. Prøvelederen har ansvaret for, at sporlægger og hundefører står klar, når den foregående hund er færdig.
Ved vildtsporprøver kan prøvelederen inddele de tilmeldte hunde i grupper. Hver gruppe får tildelt en mødetid, hvor der med tilbørligt hensyn til eventuelle dobbeltføringer foretages lodtrækning om sporene blandt gruppens hunde.
Kun hundens fører, sporlægger, dommer og evt. elev eller aspirant har adgang til prøveområdet under en prøve. Dommeren kan med hundeførerens accept give andre end de nævnte adgang til prøveområdet.
Al brug af GPS/mobiltelefon og videooptagelse til “tracking” under afprøvningen er kun tilladt for sporlægger og dommer. Overtrædelse af denne regel medfører bortvisning fra prøven.
Ved 600 meter/3 timer viser sporlæggeren dommeren og føreren anskudsstedet samt sporretningen. Ved 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer anvises startkassen og tiden startes. (Se beskrivelse af kassestart nedenfor under beskrivelsen af “enkeltdiscipliner”).
Alle hunde skal føres i snor, også når de ikke prøves. Hunden skal under prøven anvende bredt, typisk sporhalsbånd eller sele og en mindst 6 meter og højst 10 meter lang rem/line, der under afprøvningen skal være udrullet i fuld længde.
I svært fremkommeligt terræn må linen slippes over kortere afstande.
Føreren må med lavmælt tiltale og anvisninger støtte og hjælpe hunden i dens arbejde og i særlige situationer løfte hunden over vanskeligt terræn.
Afprøvningen af hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan på et hvilket som helst tidspunkt standses af dommeren.
Sporlægger skal følge dommerens anvisninger og må ikke blande sig i prøvens afvikling.
Samtale mellem dommer og sporlægger indskrænkes til det nødvendige og skal foregå lavmælt.
Dommeren skal undgå unødig samtale med føreren.
Generelt:
Dommeren kan, uden at dette nødvendigvis trækker i præmiegrad, under afprøvningen af en hund på 600 meter/3 timer efter eget skøn, kort henstille eller anvise føreren om sporsøgning, hvis der laves åbenlyse nybegynderfejl, der groft generer hunden i dens sporarbejde.
Dommeren og andre må påse, at de ikke ved deres opførsel giver føreren oplysninger om sporet. De bør under sporarbejdet holde sig et stykke fra føreren, dog uden derved at miste overblikket. Går hunden af sporet, bør de følge med, for ikke ved deres forbliven på stedet at markere fejlen for føreren.
Hunden bør hovedsageligt arbejde i et roligt tempo, der giver et stille og smygende sporarbejde.
Følger hunden sporet i dettes læside over en længere strækning, skal dommeren være opmærksom på, om hunden har kontakt med sporet. Det samme gælder, hvis hunden skærer et knæk.
Ved tab bør hunden selvstændigt kunne genfinde sporet.
Såfremt hunden går af sporet, griber dommeren først ind, når hunden har fjernet sig 35 - 50 meter fra sporet, eller hunden over en længere strækning eller tid ikke har haft direkte kontakt med sporet, hvorefter hund og fører kaldes tilbage og anvises sporet (så vidt muligt påvises blod). Sporretning anvises ikke. Dommer indgriben må kun ske to gange, og hunden trækkes hver gang en præmiegrad. Tredje gang standses afprøvningen.
Søger hunden flere gange på tværs af sporet efter at være gået af, eller krydser hunden over sporet, uden at tage det op eller markere det, er dette tegn på usikkerhed hos hunden.
Hvis føreren på hundens opførsel mener at kunne konstatere, at den er på afledningsfært eller på anden måde er gået af sporet, kan føreren føre hunden tilbage på sporet. Overdrevet førerindgreb regnes dog som et tegn på usikkerhed hos hunden.
Såfremt hunden under sporarbejde med stor sandsynlighed går på frisk vildtfært og begynder at halse, trækker dette ikke fra, hvis føreren hurtigt formår at få hunden til at ophøre med halsgivningen, og den derefter genoptager sporarbejdet. Formår hunden ikke inden for en rimelig tid at genoptage sporarbejdet, anvises sporet.
Hvis hunden på rimelig afstand passerer og ej markerer vildtdelen, skal dette ikke indvirke væsentligt på bedømmelsen.
Ved bedømmelsen skal dommeren først og fremmest lægge vægt på hundens anlæg, sikkerhed og tempo, herunder om den har sporvilje og sporlyst, samt evne til at koncentrere sig og udvise selvstændighed og ro. Helhedsindtrykket vurderes og tempoet må ikke være hurtigere, end at dommeren kan følge med uden at skulle løbe. Hunden skal koncentrere sig om sporet og komme fremad.
Umiddelbart efter afprøvningen giver dommeren en mundtlig kritik af hund og førers præstation samt præmieringsgrad. Ved prøvens afslutning gives kun kritik af almen interesse.
Når føreren har forladt prøveområdet, bør dommeren give sporlæggeren en vurdering af det lagte spor.
Anlæg - i denne disciplin gives maksimalt 15 point.
0 point Ingen eller kun ganske ringe anlæg.
1-4 point Acceptable anlæg. Anlæg kan være svære at se i perioder. Har svært ved at udrede tab.
5-9 point Gode anlæg. Kommer fremad. Kan tabe noget af gejsten. Har flere tab, som den fortrinsvis klarer selv.
10-15 point Fortrinlige anlæg. Arbejder målbevidst og spor- nøje. Søger ihærdigt sporet ved tab, og kommer hurtigt videre.
Sikkerhed - i denne disciplin gives maksimalt 25 point.
0-4 point Ingen eller kun ganske ringe sikkerhed.
5-9 point Acceptabel sikkerhed. Sporet krydses ofte, uden det markeres. Vildtdelen nås med max 2 indgreb fra dommeren.
10-14 point God sikkerhed. Tab registreres og klares hurtigt. Der ydes max 1 dommerindgreb.
15-25 point Fortrinlig sikkerhed. Kun mindre tab, som den klarer selv. (evt. tilbageføring fra frisk vildtfært).
Tempo - i denne disciplin gives maksimalt 10 point.
0 point Ikke anvendeligt tempo.
1-3 point Acceptabelt tempo. Meget langsomt, eller hårdt trækkende.
4-6 point Godt tempo til eftersøgning. Kunne ønskes lidt hurtigere eller lidt langsommere.
7-10 point Fortrinligt tempo til eftersøgning Korrekt afpasset efter forholdene.
Helhedsindtryk – i denne disciplin gives maksimalt 25 point heri indgår også kassestartbedømmelsen.
0-4 point Utilstrækkelig præstation. Intet eller kun ganske lidt samarbejde med fører. Ville ikke kunne anvendes til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt.
5-9 point Acceptabel præstation Føreren trækker af og til hunden af sporet, men hunden søger for det meste tilbage på sporet. Vil ikke være tilstrækkelig for anvendelse til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt.
10-14 point En god præstation. Hund og fører er meget opmærksomme på signaler fra hinanden. Ville kunne anvendes til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt, har været uheldig under prøven.
15-25 point Fortrinlig præstation. Hund og fører arbejder som en sammensvejset enhed. Velegnet til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt.
Må hjælpes i gang. Efter 10 minutter skal dommeren gribe ind og hjælpe hund og fører. Sporstart anvises til føreren. Der trækkes 1 præmiegrad.
Mindre god start. Hund og fører finder ikke start, men finder sporets udgang af kassen. Starten markeres således ikke.
Acceptabel start. Hund og fører har svært ved at finde starten, men udreder sporstart inden 10 minutter.
God start. Hund og fører ringer i kassen og efter få minutter findes starten og sporet optages.
Fortrinlig start. Hund og fører finder hurtig start og starter uden usikkerhed på sporet.
Finder en dommer under afprøvningen af en hund det lagte spor for uacceptabelt eller kan afprøvningen af andre grunde ikke gennemføres på forsvarlig måde, er det dommerens ret at afbryde afprøvningen. Dommeren kan lade hunden afprøve på et reservespor. Ved omprøvning er det omprøvningen der er gældende prøve.
Hundens præmiering sker på grundlag af dens præstationer på prøven, og præmiegraden udtrykkes i en samlet pointsum, der fremkommer ved sammenlægning af point opnået i de opstillede fire enkeltdiscipliner.
3. præmie gives, såfremt hunden har opnået mindst 15 point, dog min. 5 point i sikkerhed.
2. præmie gives, såfremt hunden har opnået mindst 30 point, dog min. 10 point i sikkerhed.
1. præmie gives, såfremt hunden har opnået mindst 45 point, dog min. 15 point i sikkerhed.
Ved 0 i én af disciplinerne, kan der ikke præmieres.
Hvis hundefører kan se sporlæggers færden, (ved f.eks. sne) og hundefører fører hunden, kan der fratrækkes i præmiegraden.
Sammen med præmiering og point gives en kortfattet skriftlig kritik af hund og førers præstation.
De hunde med 1. præmie, der opnår flest point, uanset om sporet er udlagt med klov eller dråbe, inden for den enkelte kategori, henholdsvis ved 600 meter/3 timer, 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer, er prøvens bedste hund.
I tilfælde af pointlighed blandt flere hunde, inden for den enkelte kategori, indplaceres prøvens bedste hund efter følgende retningslinjer:
Flest point i “Sikkerhed” sættes over flest point i “Helhedsindtryk”. Ved pointlighed er det prøvens ældste hund, som vinder.
En hund med 1. præmie, der har vist en særlig god præstation ved at overvinde særlige forhindringer, så som vildt, der spinger eller lignende, kan af dommeren tildeles en hæderspris (HP), hvilket dommeren begrunder på dagen. En hæderspris gives ikke for god præstation, uden der også har været udfordringer undervejs, og har ikke indflydelse på prøvens bedste hund.
DGK afholder DM i vildtspor. DM fungerer desuden som kvalifikation til NM i vildtspor og til World WUT Championship (SchwPOR). Til NM kvalificeres de tre højest placerede hunde som officielle repræsentanter for DGK. Til WUT VM kvalificeres den højest placerede hund som officiel repræsentant for DGK. Hunden skal selvsagt opfylde WUT’s krav. Ønsker nogen af de kvalificerede ikke at deltage, tilbydes den næstfølgende at deltage. Der henvises i øvrigt til DGK’s DM vildtsporprøveregler.
Prøvelederen har ansvar for at:
Forud for prøven gøre sig bekendt med gældende regler.
det for medlemmerne er bekendtgjort, om der tilbydes spor med dråbe og/eller med færtsko på prøven.
spørge dommer, om han ønsker at dømme hund nr. 8 på reservesporet (600 meter/3 timer), i fald reservesporet ikke tidligere på dagen er blevet benyttet.
kontrollere, at der er foretaget lodtrækning om deltagere, såfremt der er overtegning.
kontrollere, at ejer og fører, der tilmelder en gravhund til brugsprøve, opfylder kravene til medlemsskab.
blod og vildtdele er af korrekt og ensartet kvalitet, og er til rådighed for prøvens afvikling.
de til prøven hørende pokaler og ærespræmier er til stede.
alle sporlæggere er bekendte med kravene til de vildtspor, de skal lægge, og har foretaget omhyggelig rekognoscering, inden sporene lægges.
undersøge hanhunde for kryptorchisme.
undersøge tæver for løbskhed uden for prøvearealet.
kontrollere hundenes vaccinationer, almene tilstand og hundens
sende dommere, sporlæggere og deltagere til prøveområderne.
umiddelbart før afprøvning undersøge hundens ID-nr.
oplyse deltagerne om klagereglerne.
bortskaffe klovene/vildtdelene efter hver prøve.
Det er sporlæggerens ansvar at være bekendt med de til enhver tid gældende brugsprøveregler samt vejledning for sporlæggere.
Rekognoscering og afmærkning af de forskellige spor bør ske i god tid før prøven. Herunder tages hensyn til, at der på ethvert sted skal være mindst 100 meter mellem udlagte spor.
Intet spor må krydse asfalteret vej.
Sporet skal om muligt starte på en åben plads, ikke op ad et træ eller stub og det skal føre ind i varieret skovterræn. Før anskudsstedet placeres en seddel med oplysninger om sporets nummer og kategori. For 600 meter/3 timer afmærkes sporretningen ca. 15 meter ude ad sporet med en tydelig markering.
Til alle spor, som udlægges med sprøjteflaske, bruges 250 milliliter blod. Til spor, som udlægges med færtsko, bruges 150 milliliter hjortevildtblod. Kogsalt (NaCl; 1 spiseskefuld pr. liter blod) eller et calciumbindende stof (EDTA; 1 liter blod tilsættes ca. 4 gram EDTA-opløst i ca. 5 milliliter vand) er tilladt som tilsætning for stabilisering.
Det er tilladt at bruge blod, der er dybfrosset senest 12 timer efter opsamling. Der anvendes blod fra hjortevildt, dog kan der for 600 meter/3 timer dråbeudlagt anvendes okseblod. 600 meter/3 timer klovspor skal udlægges med vildtblod. Selv om der til samme prøve er både dråbeudlagte og klovlagte 600 meter/3 timer spor, kan der til de dråbeudlagte anvendes okseblod.
For 600 meter/3 timer kan sporene afmærkes således, at afmærkningen ikke er synlig på større afstande. For øvrige klasser afmærkes kun sporets begyndelse med en startkasse. Øvrige markeringer foretages lavt anbragt på træer, stød m.v. således, at kun dommeren og sporlæggeren kan lokalisere disse bl.a. ud fra en sporbeskrivelse. Markeringer må ikke være så tydelige, at de kan være vejledende for hundeføreren.
I alle klasser skal sporet være lagt således, at det danner 4 rette vinkler (kaldet knæk). Afstanden fra start og frem til første knæk, og ligeledes mellem de efterfølgende knæk, skal være mindst 50 meter. De 5 bens indbyrdes afstand må på intet sted være mindre end 100 meter.
Sporet må gerne følge bakker og kurver i terrænet, der skal være 15 meter lige forløb frem mod knæk og 15 meter væk fra knæk. Alle knæk skal være 90 grader.
For dråbeudlagt spor anvendes sprøjteflaske, hvor blodet tilstræbes ligeligt fordelt på sporet. De første 10 meter af sporet dog med mindre afstand. For 600 meter/3 timer dråbeudlagte spor gælder, at på en lige strækning af sporet laves et ophold i blodudlægningen på ca. 15 meter (kaldet afhop) (figur 1).
For 600 meter/3 timer spor udlagt med færtsko erstattes det ovenfor beskrevne afhop på lige strækning, med en tilbagegang i et knæk. (figur 2)
For 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer dråbeudlagte spor, skal der i forbindelse med to af knækkene ske et afbrud i sporlægningen på ca. 10 meter (kaldet afhop). Afhoppet i forbindelse med de to knæk skal altid komme efter retningsændringen. På en lige strækning af sporet laves ligeledes et ophold i blodudlægningen på ca. 15 meter. (figur 3)
For 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer spor udlagt med færtsko erstattes de ovenfor beskrevne afhop i knæk, med en tilbagegang og en sløjfe. (figur 4)
Vildtsporprøver skal arrangeres i skovterræn, plantager, eng eller markarealer (marken skal fremstå med tydelig beplantning, f.eks. stub eller lign.) med normal vildtbestand, dog kan eng eller mark- arealer maksimalt indgå med op til en ca. 1/3 af sporlængden.
Vanskeligheder i terrænet såsom bakker, kurver, grøfter og veksler bør udnyttes, dog således at dommeren hele tiden skal have overblik. Brombærkrat og brændenælder over længere strækninger bør undgås. Hele sporets opbygning skal i videst muligt omfang nærme sig praktisk eftersøgning.
Ved afslutningen af sporet placeres en skjult seddel med spornummer, og der lægges af passende størrelse fra hjortevildt en vildtdel med pels på, der ikke må være indtørret eller rådden. Vildtdelen skal ligge direkte i sporets afslutning. Den må ikke være dækket af blade, skjult bag et træ eller næsten gravet ned. Sporlæggeren skal ved sporets afslutning fjerne sig enten vinkelret fra sporets retning eller fortsætte lige ud. Det udlagte spor må under ingen omstændigheder krydses.
Sporlæggeren udfærdiger en lille skitse over sporet, som tydeligt viser start, startkasse, knæk, afhop eller tilbagegang, sløjfe og mål. Skitsen vises/gives til dommeren før starten af bedømmelsen.
Til og fra sporene transporteres sprøjteflaske og færtskoene i en lukket pose.
Kassen skal være på cirka 20 meter x 20 meter. (figur 6)
Kassen behøver ikke at markeres med synlige markeringer, dog skal sporlægger præcist vide, hvor kassen ligger i terrænet.
Sporlægger må ikke kryds den linje, hvorigennem sporet går ud af kassen, hvis sporlægger vælger at markere kassens hjørner.
Sporlæggeren har forud for sporlægningen bestemt det sted, hvor anskudsstedet i kassen skal placeres. Her fjernes eventuelle løse blade, græs mv. Anskudsstedet markeres ved at skrabe lidt, og tydelig at træde stedet til og afsætte blod. Der benyttes ikke blodsprøjt, som angiver skudretningen. Anskudsstedet markeres endvidere med en smule hår fra den vildtdel, der markerer sporets afslutning. Ud over dette markeres sporstarten ikke.
Når blodet skal lægges, går sporlæggeren ind i kassen og direkte hen til anskudsstedet og påbegynder blodudlægningen. Blodudlægningen føres mindst 50 meter ud af kassen inden første knæk og må gerne følge områdets struktur med svage kurver. Der skal være udlagt minimum 5 meter med blod inde i startkassen fra startstedet til siden af startkassen krydses.
Blodet sprøjtes ud med sprøjteflaske dels på sporet og dels på klovene - fordeling ca. halvdelen til hver. Blodet tilføres kloven ligeligt fordelt gennem hele sporet, for ca. hver 50 meter tilføres der blod på kloven, herudover dryppes lidt blod ved sporets start.
Der skal anvendes klove parvis fra samme dyr og blod fra samme hjortevildart. Færtsko består af en højre og en venstre sko og der monteres en klov i begge sko.
Et sæt klove må kun anvendes til maksimalt 4 spor på 1.000 meter eller 6 spor på 600 meter (det vil sige maksimum 4.000 meter pr. sæt klove).
Færtsko tages på ved anskudsstedet og tages af igen ved sporets afslutning.
Klov skal være monteret korrekt på færtsko. (figur 5)
Udføres ved, at sporlæggeren går frem ad sporet og vælger et udgangspunkt for tilbagegangen. Sporlæggeren lægger blod i begge retninger i forbindelse med tilbagegangen. Dommeren skal have gode oversigtsforhold over tilbagegangen. Fra udgangspunktet går sporlægger de 15-20 meter ud og tilbage (i alt cirka 30-40 meter) og fortsætter fra udgangspunktet vinkelret ud fra sporet, hvor elementet går over i det videre sporforløb. (figur 4)
I enden på et lige stræk i forbindelse med knæk laver man en sløjfe med en diameter på cirka 10 meter. Der hvor sløjfen krydser sporet, man kom fra, skal der være 15 meter lige forløb, både før og efter sløjfen. Sløjfen tæller 30 meter af det totale antal meter af sporets længde. Sløjfen skal placeres på udvendig side af knæk. (figur 4 og 7).
| Spor | 600 m/3 timer | 600 m/3 timer | 600 m/20 timer | 600 m/20 timer | 1000 m/40 timer | 1000 m/40 timer |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Alder timer | Mindst 3 | Mindst 3 | Ca. 20 | Ca. 20 | Ca. 40 | Ca. 40 |
| Udlagt med | Dråbe | Færtsko | Dråbe | Færtsko | Dråbe | Færtsko |
| Indbyrdes mini- mumsafstand | 100 m | 100 m | 100 m | 100 m | 100 m | 100 m |
| Blodmængde | 250 ml | 150 ml | 250 ml | 150 ml | 250 ml | 150 ml |
| Blodtype | Klovbærende vildt eller okse | Klovbærende vildt | Klovbærende vildt | Klovbærende vildt | Klovbærende vildt | Klovbærende vildt |
| Vinkelrette knæk | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 |
| Afhop lige stykke ca.15 m | 1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 0 |
| Afhop ved knæk ca.10 m | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 0 |
| Tilbagegang | 0 | 1 | 0 | 1 | 0 | 1 |
| Sløjfe | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 |
| Startkasse mål | Ingen | Ingen | 20m x 20m | 20m x 20m | 20m x 20m | 20m x 20m |
Bilag 1: 600 meter/3 timer udlagt med dråbe
Bilag 2: 600 meter/3 timer udlagt med færtsko
Bilag 3: 600 meter/20 & 1000 m/40 timer timer udlagt med dråbe
Bilag 4: 600 meter/20 & 1000 m/40 timer timer udlagt med færtsko
Bilag 5: Færtsko
Bilag 6: Kassen. Nem måde at udmåle kassen på. Stå i det ene hjørne og mål/skridt 28 meter af diagonalt, så bliver kassen 20 x 20 meter.
Bilag 7: Sløjfe: Fra knæk skal der være 7 meter ind til centrum af sløjfen. Diameter skal være 10 meter, hvilket er breden på circklen. Turen rundt i sløjfen bliver 30 meter som beskrevet i reglerne.
Betalinger til Dansk Gravhundeklub
Spar Nord
Reg.nr.: 9873 Konto.nr.: 4573159131
IBAN-nr.: DK9192214573159131
SWIFT: SPNODK22
Mobilepay: 13932
Betalingsmuligheder: 
Facebook
© 2026 Dansk Gravhundeklub. All rights reserved.
Specialklub under
Dansk Kennel Klub og FCI