Begrebet matadoravl beskriver en situation, hvor få individer (oftest hanner) bliver brugt intensivt i avl. Hvis enkelte hanner får lov til at dominere avlen i en race, kan det have nogle negative konsekvenser på længere sigt:
Risiko for spredning af skjulte recessive defektgener, som avlsmatadorerne kan være bærere af, uden selv at vise symptomer på sygdom
Problemer med at undgå indavl i de følgende generationer fordi matador hannerne går igen i rigtig mange stambøger
Generel nedgang i racens genetiske variation
Det er vigtigt at understrege, at de hanner, der bliver avlsmatadorer, som regel er fremragende hunde der har bevist deres værd på udstillinger eller brugsprøver. Det er jo netop derfor så mange ønsker at få afkom efter disse hunde. Set ud fra et genetisk synspunkt er det imidlertid sådan, at en god avlshund bør kunne producere afkom, der er lige så gode som ham selv, og som kan erstatte ham i avlen.
Ved at begrænse matadoravl, forsøger man at tage vare på en races fremtidige sundhed og mulighed for avlsmæssig fremgang.
Beregning af matadoravlsgrænser
De enkelte racers matadoravlsgrænser fremgår af punktet ”Hvalpe statistik” under fanen ”Hvalpe” på Hundeweb. Grænserne er beregnet som 25 % af det gennemsnitlige årlige registreringstal, set over de sidste tre år. Hvis en race registrerer ca. 200 hvalpe om året, vil matadoravlsgrænsen altså ligge på 50 hvalpe. Det betyder, at ingen hanhund i den pågældende race bør få flere end 50 afkom gennem hele sin avlskarriere.
I racer hvor det er tilladt at parre varianter af f.eks. hårlag eller størrelse sammen, beregnes matadoravlsgrænsen som 25 % af den samlede population – dvs. summen af alle varianter. Undtaget herfor er varianter, der gerne må parres sammen, men hvor det meget sjældent bliver gjort. F.eks. beregnes grænsen for storpudel for sig, og for mellem, dværg og toypudel for sig.
I antalsmæssigt små racer – det vil sige racer, der registrerer under 100 hvalpe om året – kan det være svært at håndhæve matadoravlsgrænserne på en meningsfuld måde. Hvis en race f.eks. registrerer 40 hvalpe om året, giver det en matadoravlsgrænse på 10, som kan blive overskredet allerede efter 1-2 kuld. DKK anbefaler i stedet at opdrætterne er ekstra opmærksomme på at begrænse indavl i de antalsmæssigt små racer, hvis/når matadoravlsgrænserne overskrides.
Evaluer afkommet
Som hanhundeejer har man ansvar for at holde øje med, hvornår ens hanhund rammer matadoravlsgrænsen. Hvis DKK registrerer en markant overskridelse af denne grænse, kan hanhundeejeren modtage en henvendelse fra DKK, der opfordrer til at foretage en evaluering af afkommet, før man evt. beslutter at bruge hunden i avl igen. Evalueringen kan f.eks. omfatte afkommets status i forhold til sundhed eller eksteriør, samt en vurdering af hvor mange af de tidligere afkom, der er blevet brugt i avl. Sidstnævnte fremgår af den fane på hundeweb der hedder “Børnebørn”.
Ved gentagne overskridelser, uden at hanhundeejeren kan gøre rede for resultatet af en afkomsevaluering, kan DKK’s bestyrelse beslutte at nedlægge avlsforbud på hunden. Specialklubben modtager altid en kopi af de breve DKK udsender i forbindelse med overskridelse af de etiske anbefalinger.
Se her for eksempler på udregning af MATADORAVLSGRÆNSER
Matadoravl – regneeksempler
Når man står på en specifik hunds faneblad på hundeweb, kan man finde racens matadoravlsgrænse ved at gå ind under fanen ”Hvalpe” og vælge underpunktet ”Hvalpe statistik”. Her vil såvel hundens aktuelle antal afkom som racens matadoravlsgrænse fremgå.
25 % reglen
Der findes flere måder at beregne matadoravlsgrænser på, og en af de mest benyttede kaldes ”25 procents reglen”. Den siger, at ”ingen hanhund bør blive far til mere end 25 % af det gennemsnitlige årlige registreringstal”. Det gælder vel og mærke for hele hans levetid.
Det gennemsnitlige årlige registreringstal beregnes som et gennemsnit at de sidste tre års registreringer.
I en race, der i 2012, 2013 og 2014 registrerede henholdsvis 215, 197 og 221 hvalpe, vil det gennemsnitlige registreringstal derfor blive beregnet til 211 ((215 + 197 + 221)/3) 25 % af 211 er 53, som vil være racens matadoravlsgrænse i hele 2015. Året efter kan dette tal ændre sig, når registreringstallene for 2013, 2014 og 2015 benyttes til at fastlægge gennemsnittet.
5 % reglen
Der findes en anden beregningsmetode kaldet ”5 procents reglen”. Den siger, at ”ingen hanhund bør blive far til mere end 5 % af de hvalpe, der er født i hans egen generation”. Hanhundens generation defineres som det tidsrum der går fra han får sit første til han får sit sidste kuld. Denne beregningsmetode bruges især til hanhunde, der har været aktive i avlen i mange år. Ved at bruge denne metode kan de bruges lidt mere, fordi de netop spreder hvalpene ud over lang tid.
Nedenfor ses et regneeksempel for en hanhund der er født 2006. Han fik sit første kuld i 2008 og sit sidste kuld i 2014 og han har i alt fået 62 hvalpe. Han tilhører den race der er brugt i eksemplet ovenfor, så matadoravlsgrænsen beregnet efter 25 % reglen er 53. Efter 25 % reglen har han altså overskredet grænsen og bør ikke bruges mere. For at beregne om han også har overskredet 5 % reglen skal man bruge registreringstallene for hele hans avlsaktive periode:
Man tager derefter 5 % af det samlede antal registreringer hvilket giver 75 ((1.493 * 5)/100)). Ifølge 5 % reglen må han altså godt få et par kuld mere.
Du kan henvende dig til DKK, hvis du har en hanhund, der har overskredet 25 % reglen og du ønsker at vide om din hanhund kan få flere hvalpe baseret på 5 % reglen.
Vil du vide mere om matadoravl, anbefaler DKK, at du læser dyrlæge og specialkonsulent i DKK, Helle Friis Prochowskys artikel “DKK´s etiske anbefalinger – med fokus på matadoravl” bragt i DKK´s medlemsmagasin HUNDEN i november 2013.
Matadoravlsgrænseværdier baseret på registreringstal for 2024
Korthåret dværg/miniature: Ikke relevant i denne race, da den har under 100 reg./år
Korthåret standard: Ikke relevant i denne race, da den har under 100 reg./år
Langhåret dværg/miniature: 33
Langhåret standard: Ikke relevant i denne race, da den har under 100 reg./år
Ruhåret dværg/miniature: Ikke relevant i denne race, da den har under 100 reg./år
Ruhåret standard: 45
Matadoravlsgrænsen for gravhundevarianter beregnes ved en grænse for standard samt en grænse for dværg/miniature samlet (standard for sig – dværg/minature for sig)
