Kontaktpersoner
Charlotte Mikkelsen
Neder Hallumvej 181,
6800 Varde
Tlf.: 4043 1733
E-mail: langhede@outlook.dk
Rikke Øberg Smith
Kærbækvej 19,
6823 Ansager
Tlf.: 4217 1992
E-mail: rikke.smith123@gmail.com
Udvalgets mail
ssj@dgk.dk
Udvalget på Facebook
Du kan finde os på Facebook under: Dansk Gravhundeklub DGK Syd- og Sønderjylland
Udvalgets konto - Andelskassen
7729 0001117123
Ringtræning i Ølgod
Kom og vær med til hyggelig og lærerig udendørs ringtræning med Pia Graversen i Ølgod.
Træningen er for alle gravhunde – uanset om du drømmer om udstilling eller blot ønsker bedre kontakt og samarbejde med din hund. Vi arbejder med præsentation, bevægelse, socialisering og gode kontaktøvelser i trygge og positive rammer. Medbring masser af små, lækre godbidder.
Vi træner fra kl. 18 – 19 og 19 – 20. Det foregår på adressen Skolegade 18, 6870 Ølgod.
Tilmelding sker til Pia på tlf. 4082 5661. Prisen er 35 kr. pr. gang og der kan betales med MobilePay
Alle er hjerteligt velkomne – jeg glæder mig til at se jer.
Lydighedstræning i Ølgod
Lydighedstræning og apportering med Carina Luth Husted og Charlotte Mikkelsen
Vi træner hver onsdag kl. 17 – 18 & 18 19. Det foregår på adressen Skolegade 18, 6870 Ølgod.
Grundlæggende lydighed. Kontaktøvelser - Indkald - På plads – Bliv - Gå pænt - Apportering på land med dummier. Vi har dummier, men tag gerne din egen med – eller bold/legetøj, som din hund elsker at hente.
Vi anvender placeboard og arbejder med positiv belønning. Husk derfor masser af små, lækre godbidder – gerne to slags, hvor den ene har en højere værdi end den anden.
Medbring halsbånd og line – evt. en lang line
Alle kan være med – uanset niveau.
Fokus er på glæde, samarbejde og succesoplevelser for både hund og fører.
Tilmelding på sms senest dagen før til Charlotte på tlf. 4043 1733.
Det koster 35,- pr. gang og betales via MobilePay på dagen.
Vi glæder os til at se både to- og firbenede til en hyggelig træningstime!
Ringtræning i Bramming
Udendørs ringtræning ved Conny Frilund Ebsen hver tirsdag kl. 18.30-19.30.
Ringtræning er for alle gravhunde uanset ambitionsniveau, da træningen i høj grad også handler om socialisering og kontaktøvelser med vores hunde.
Medbring masser af små lækre guffer.
Pris pr. handler pr. gang 35 kr.
Det foregår på adressen Kragelundvej 18, 6740 Bramming.
Der kan tilmeldes på telefon 6126 0593.
Glæder mig til at se jer.
Fælles gåtur i Marsklandet søndag den 17. maj kl. 10.00
Kom med på en skøn forårstur i det smukke marskland – med frisk luft, højt til himlen og spændende fortællinger om områdets historie.
Vi mødes ved Lægan Pumpestation, Møllehusvej 2C, 6270 Tønder, og begiver os ud på en ca. 5 km lang tur i det åbne landskab ad brede trampestier.
Tag en madpakke med – udvalget sørger for kaffe og kage efter turen.
Der er toilet samt borde og bænke ved P-pladsen.
Praktiske oplysninger:
Praktisk fodtøj anbefales
Påklædning efter vejret
Husk pas til både dig og din hund, hvis du vil over grænsen og handle efter arrangementet.
Tilmelding senest mandag den 11. maj.
For tilmelding og yderligere oplysninger kontakt Jan Lundgaard på tlf. 2325 3841.
Vi glæder os til en hyggelig dag i naturen sammen med jer.
Sportræning i Marbæk Plantage
Sæt X i kalenderen allerede nu.
Vi starter sportræning op til august måned.
Tilmelding til sportræning i Marbæk Plantage bliver lørdag den 27. juni kl. 17.00 og ikke før, kan du sende din tilmelding på mail til ssj@dgk.dk, hvis du og din hund gerne vil træne spor hos os. Det er efter ”først til mølle” princippet. Syd og Sønderjyllands medlemmer har første prioritet, men vi håber selvfølgelig, at vi får plads til alle. Alle vil få besked inden en uge, om de er kommet med eller ej.
Følgende datoer vil der være træning i Marbæk Plantage: 9/8 – 16/8 – 23/8 og 30/8.
Vi tilbyder:
3 timers dråbe, 350 kr. for 4 træningsgange
20 timers dråbe, 450 kr. for 4 træningsgange
20 timers klov, 450 kr. for 4 træningsgange
Kravlegård, 350 kr. for 4 træningsgange
Prisen er inkl. morgenkaffe og brød. Der kan købes pølser og brød samt drikkevarer efter hver træningsgang.
Alle møder ind kl. 08.30 hvor der vil være fælles morgenmad og briefing. Så hvis du har lyst til at deltage i vores sportræning, så send en mail til ssj@dgk.dk med følgende oplysninger:
· Dit medlemsnummer i DGK
· Navn og reg.nr. på din hund
· Hundeførerens navn og telefonnummer
· Hvilken sportype du ønsker
600m/3t. dråbe
600m/20t. dråbe eller klov
· Om du er nybegynder eller øvet.
Der kan kun tilmeldes en hund pr. mail og tilmeldingen er bindende.
Opslaget kommer også på vores Facebook side.