Et medlemskab hos DGK giver ret til, at deltage i en lang række aktiviteter, udstillinger og brugsprøver, som de lokale arbejdsudvalg planlægger og afvikler.
Find dit lokale udvalg - og husk, at du altid er velkommen til, at deltage på tværs af udvalgene.
Arbejdsudvalg
§ 11. Bestyrelsen kan oprette/nedlægge arbejdsudvalg til
varetagelse af klubopgaver på lokalt plan.
Stk. 2. Hvert arbejdsudvalg består af 3-7 medlemmer.
Arbejdsudvalgene konstituerer sig selv med minimum en
udvalgsformand og udvalgssekretær, og fastsætter selv sin
forretningsorden.
Ved indkaldelse af suppleant indtræder denne i det afgående
bestyrelsesmedlems valgturnus.
Stk. 3. Valg til arbejdsudvalget foretages på det årlige
medlemsmøde, der afholdes i oktober kvartal.
Udvalgsmedlemmerne afgår efter en af medlemsmødet fastsat
turnus.
Stk. 4. Indkaldelse til medlemsmøde offentliggøres i et
nummer af medlemsbladet, der udkommer i 3. kvartal.
Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af ordstyrer.
2. Valg af stemmetællere.
3. Beretning.
4. Regnskab forelægges til godkendelse.
5. Valg til arbejdsudvalget
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.
Kun medlemmer af DGK er valgbare og har stemmeret på
medlemsmødet.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Referat af medlemsmødet og arbejdsudvalgets sammensætning
meddeles til bestyrelsen inden 1. januar.
Referatet af medlemsmødet offentliggøres i førstkommende
nummer af Gravhunden.
Arbejdsudvalgenes
økonomi
Stk. 5. Arbejdsudvalgene fører selvstændig økonomi, hvorover
der føres regnskab.
Økonomien baseres på indtægter fra egne træninger og andre
lokale arrangementer. Der kan ikke opkræves særkontingent til arbejdsudvalgene.
Stk. 6. Bestyrelsen kan lade arbejdsudvalgene få del i
økonomien fra klubbens prøver og udstillinger inden for arbejdsudvalgenes
område. Omfanget fastsættes af bestyrelsen.
Stk. 7. Arbejdsudvalgene fremsender deres reviderede
regnskab, som forelagt på oktober kvartals medlemsmøde, til bestyrelsen inden 1
januar for indarbejdelse i klubbens samlede regnskab.
Såfremt et arbejdsudvalg opløses eller nedlægges udfærdiges
et regnskab pr. opløsnings- eller nedlæggelsesdatoen. Regnskabet sendes til
bestyrelsen og udvalgets kontantbeholdning og andre aktiver overføres til DGK
til anvendelse i henhold til klubbens formålsparagraf. Bestyrelsen vurderer om
udvalgets øvrige aktiver og effekter kan finde anvendelse andre steder i
klubben eller tilbageføres ved oprettelse af et nyt udvalg inden for en 2-årig
periode i samme område.
Stk. 8. Alle større arrangementer skal inden annoncering
godkendes af bestyrelsen.
Efter ansøgning til bestyrelsen kan DGK virke som garant ved større arrangementer inden for arbejdsudvalgets område.
Dansk Gravhundeklub er en specialklub under Dansk Kennel Klub. Dansk Gravhundeklub blev stiftet i 1947. Klubbens formål er at værne om og udbygge gravhundens status som jagthund, fremme interessen for opdræt af racerene gravhunde i forhold til standarden samt at arbejde for gravhundens udbredelse og anvendelse ved blandt andet at fremme avl af mentalt, jagt- og eksteriørmæssigt gode og sunde hunde og at arrangere jagtprøver og udstillinger.
Betalinger til Dansk Gravhundeklub:
Spar Nord
Reg.nr.: 9873 Konto.nr.: 4573159131
IBAN-nr.: DK9192214573159131
SWIFT-kode: SPNODK22
Mobilepay: 13932
Betalingsmuligheder:
Facebook
© 2025 Dansk Gravhundeklub. All rights reserved.