En øjenlysning er en undersøgelse for en række arvelige øjensygdomme.
Før man bruger sin hund i avl bør den være øjenlyst og øjenlysningen bør
være maksimalt et år gammel i forhold til parringsdatoen. Der er p.t. intet
øjenlysningskrav for gravhunde, men det anbefales kraftigt at øjenlyse.
Man køber en rekvisition på www.hundeweb.dk -> Øjen-/Andre undersøgelser. Herefter vælges den hund det drejer sig om, og herefter vælges Øjenundersøgelse under Rekvisition type. Denne medbringes til dyrlægen.
De danske øjendyrlæger arrangerer en række kollektive øjenlysninger forskellige steder i landet. Her øjenlyses mange hunde af forskellige racer samme dag.
Tilmeldingsgebyret er lidt lavere end ved en ordinær øjenlysning, hvor man bestiller tid hos en af øjendyrlægerne i deres egen praksis.
Dansk Gravhundeklub yder tilskud til øjenlysning af medlemmernes gravhunde, mod fremsendelse af kopi af øjenlysningsattesten til DGKs kasserer på mail kasserer@dgk.dk. Den nuværende sats er kr. 300,- Dette gælder kun for hunde over to år og tilskuddet gives udelukkende samme år som øjenlysningen er foretaget.
Selv om du får din hund øjenlyst i udlandet, skal rekvisitionen købes hos DKK. Husk at sikre dig, at den pågældende dyrlæge er på EVCO listen eller på anden vis er DKK godkendt. Læs mere her.