Hidtil har Datatilsynets praksis været, at situationsbilleder som udgangspunkt kunne offentliggøres uden samtykke af de afbildede personer, og at portrætbilleder krævede samtykke. Denne sondring er nu opgivet. I stedet får helhedsvurdering og formål nu betydning.

Den nye praksis tager udgangspunkt i følgende:

- Almindelige, harmløse billeder kan offentliggøres uden samtykke.

- Andre billeder kræver samtykke.

- Den, der vil offentliggøre billedet, skal foretage en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, og ud fra denne vurdering afgøre, om billedet kan bruges ud fra interesseafvejningsreglen, eller om det kræver samtykke eller aftale.

Ved almindelige billeder forstås, at billedet viser identificerbare personer, og ikke indeholder følsomme oplysninger, for eksempel skader, eller oplysninger om straf. Indeholder billedet ikke identificerbare personer, er det slet ikke omfattet af reglerne om personoplysninger. Personer er identificerbare, hvis de kan genkendes, så det er uden betydning, om der er knyttet navne til billedet.

Ved harmløse billeder forstås, at der er et naturligt formål med at bruge billedet, og at billedet vurderet ud fra almindelig fornuft ikke udstiller, udnytter eller krænker nogen af de personer, der er på billedet. Hvis der er børn og unge på billedet, skal man være ekstra opmærksom på, om billedet er harmløst.

Det er muligt at finde eksempler på, hvad der kunne kræve samtykke og hvad der ikke ville kræve samtykke via DGI's opslag om lempelsen. Læs dem her: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/billedbrug-paa-nettet-bliver-nemmere

Og læs mere om datatilsynets egen offentliggørelse af lempelsen her: https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2019/sep/aendret-praksis-i-forhold-til-billeder-paa-internettet/