|
|
Lidt om hundeudstilling
Udstilling af gravhunde arrangeres af såvel DGK som DKK og er en aktivitet, som alle i familien kan deltage i. Alle gravhunde stambogsført i Dansk Kennel Klub eller anden af FCI godkendt kennel klub, kan deltage.
Rækkefølgen er som beskrevet til, dog bedømmes alle babyer og hvalpe først, dernæst alle hanner, efterfulgt af alle tæverne.
Ud over en kvalitetsbedømmelse i de enkelte klasser, går de hunde, der har fået Excellent og Very Good. videre til konkurrenceklasse i de respektive klasser, hvor nr. 1 til 4 vinder placeres.
Efter indføring af de nye udstillingsregler i 2008, er der herefter forskel på bedømmelsesforløbet på henholdsvis DKK’s Internationale udstillinger og DGK/ DKK Nationale udstillinger.
På DGK/DKK’s Nationale udstillinger mødes alle hunde som er blevet Excellent 1, både hanner og tæver, i konkurrencen om at blive Bedst i Racen (BIR / BIM)
På DKK’s Internationale udstillinger er der konkurrence om tildeling af CACIB og Reserve CACIB. Denne konkurrence afgøres inden konkurrencen om BIR/BIM. Excellent 1 hunde fra Champion, Mellem, Åben og Brugsklasserne , konkurrerer om CACIB. Excellent 2 hunden fra den klasse som fik tildelt CACIB’et, deltager i konkurrencen om Reserve CACIB’et. Herefter er der BIR/BIM konkurrence, hvor de hunde som har fået CACIB, deltager sammen med Excellent 1 hundene fra Junior og Veteran klassen. (både hanner og tæver)
Bedømmelsesforløbene kan også findes på DGK’s hjemmeside
På Gravhundeklubbens udstillinger afsluttes dagen med forskellige konkurrencer, såsom Bedste Baby, Bedste Hvalp, Bedste Junior, Bedste Champion, Bedste avls- og opdrætsklasse og den store finale BIS (Best in Show). Til BIS mødes alle de hunde, der på dagen er blevet BIR, og det er altid en fornøjelse at se sådan en samling flotte gravhunde. På Gravhundeklubbens udstillinger vil der som regel også blive afholdt Barn og Hund, så de yngre medlemmer af familien også får prøvet, hvad det vil sige at udstille en gravhund. En del nuværende udstilleres interesse for udstilling er blevet grundlagt gennem disse konkurrencer.
På DKK’s udstillinger mødes alle BIR-hundene mødes i en gruppekonkurrence, hvor de 4 bedste gravhunde placeres. Den hund der bliver BIG (Bedst i Gruppen) går videre til BIS.
Er du interesseret i yderligere oplysninger om udstilling af gravhunde, kan du kontakte gravhundeklubbens sekretariat eller Udstillingsudvalget.
|