|
|
Lederen GRAVHUNDEN nr 4. 2009Den fungerende formand har ordet Nu er omvalget til bestyrelsen snart opgjort. Resultatet vil være at se under officielt, men kendes ikke i skrivende stund.Men den nye bestyrelse har mange opgaver som den skal i gang med. Bestyrelsen skal konstitueres og der vil være så mange opgaver som skal løses i den kommende periode. Det er tid til en dommerkonference/dommerdag for gravprøvedommerne i den kommende prøvefri periode. Klubbens love trænger hårdt til at blive kigget efter. De fungerer ikke altid optimalt, der er jo sket en meget stor samfundsmæssig udvikling siden de blev revideret for ca. 10 år siden. Hvordan forholder vi os klubmæssigt til alt det, som foregår på nettet i diverse Fora eller semi-netværk. Hvad kan man tillade sig at skrive om andre klubmedlemmer? Hvordan skal procedurerne være ved omvalg? Hvad kan bevirke omvalg? Sådanne spørgsmål skal vi have debatteret og muligvis have indskrevet i lovene. Klubben har kørt uddannelse af oplæringsledere, ringpersonale, arbejdsudvalgene har kørt sporlægger/instruktør kurser, så nu må det være på tide at vi ser på om ikke vores prøveledere skal tilbydes en dag med gennemgang af det at være prøveleder . Klubben vil selvfølgelig også i den kommende periode været aktiv i vores samarbejde med DKK, Jægerforbundet og de andre gravjagtsøgende hundeklubber. Også her vil der blive nok at se til, bare se på titlen „Jagten i det moderne samfund" som Dyreetisk Råds projekt hedder. Projektet bliver offentliggjort formentlig i 2013/2014. Med ønsket om en rigtig god sommer Karl Nissen,
|