|
|
GravoplæringGravsystemet er opbygget af gange og kedler af træ med aftagelige låg og bevægelige markører, der viser hvor hund eller ræv befinder sig. Systemet er ca. 5 x 5 meter med 3 hjørner. I det 4. hjørne er der ind- og udgang. For hver 2 meter er der en kedel; d.v.s. et større, kvadratisk rum, hvor hund eller ræv kan vende sig. Ræven øves til at blive siddende i en hjørnekedel under oplæringen. For de uøvede hunde anbringer man jerngafler foran ræven, indtil hunden ved hvad oplæringen går ud på: nemlig at opøve sine medfødte jagtinstinkter til at arbejde under jorden. Vi skal lære den at blive en god taktiker, der forstår at flytte sig fra ræven. En hund der blot ligger og halser foran ræven, en såkaldt forligger, er ikke ønskelig. Oplæringen foregår på følgende måde: I Dansk Gravhundeklub bruger vi udelukkende opdrættede ræve, der er født i fangenskab og vant til at blive håndteret af mennesker. Rævene bor i godkendte anlæg. For at blive oplæringsleder skal man have jagttegn, man skal være elev mindst 1 år, godkendes og indstilles til en skriftlig prøve, der skal bestås. Hvis en uerfaren hund går i grav og den ikke har lært, hvad der venter, kan den få sig en slem forskrækkelse. Desuden vil en gravhund elske at få lov til bruge sine talenter under jorden, og man vil få en gladere og mere velafbalanceret hund.
|