|
|
Etiske anbefalinger
# Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere om avlsdyrene er sunde og velfungerende.
# Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, som kan parre sig på naturlig vis, samt føde og opfostre hvalpe naturligt.
#Der bør primært kun bruges brugs- og/eller udstillingspræmierede hunde til avl.
#En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
#En tæve bør max. Have 4-5 kuld i sin levetid –og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst en løbetid ikke udnyttes til parring.
#
Aldrig avl på hunde, der har diskvalificerende fejl. Dette gælder især for temperamentsfejl.
#Hunde med arvelige defekter, f.eks. diskusprolaps, sorteksem eller øjenlidelser bør ikke anvendes i avl. Man bør frit oplyse til evt. involverede om lidelsens art på pågældende hund, så der kan tages avlsmæssige forholdsregler. Parringer, der har givet hvalpe med defekter, bør naturligvis ikke gentages.
#Undgå så vidt muligt at parre to hunde, der har samme eksteriøre fejl eller to hunde, der totalt mangler jagtlyst.
#
Man bør undgå at parre merle med merle. En merlefarvet hund parres med en, som har samme grundfarve som den merlefarvede.
#
Parring mellem hunde, der er nærmere beslægtedeend fætter-kusine bør undgås.
#
Matadoravl bør undgås.
#
Så længe hvalpen er hos opdrætteren, skal denne sikre, at hvalpen bliver motiveret og aktiveret fra den 21. dag, således at hvalpen har den optimale sociale status og kan flytte til dens nye ejer uden problemer.
#
Hvalpene bør ormebehandles, mindst 3 gange inden 8-ugers alderen, og med hvalpen bør der følge en foderplan for det første år, samt med oplysninger om Dansk Gravhundeklub og Dansk Kennelklub. Opdrætteren bør ligeledes oplyse om racens egenskaber samt forældredyrene.
#
Hvalpene skal stambogsføres og ID-mærkes iht. DKKs regler.
#
Man bør som opdrætter have sat sig ind i gravhundens racestandard.
#
Opdrætteren og hanhundeejeren bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.
#
Det bør tilstræbes, at DGKs avlsanbefalinger til enhver tid følges.
|